Din sundhedsforsikring

Sådan bruger du din sundhedsforsikring

Du kan bruge din sundhedsforsikring på to forskellige måder:

  • Du kan få professionel rådgivning om dit helbred
  • Du kan få hjælp til at komme i behandling, hvis du bliver syg, eller er kommet til skade

Få hjælp til din behandling

Er du blevet syg eller kommet til skade? Så kan du få hurtig hjælp. Her står, hvad du skal gøre.

Der er tre trin:

1. Kontakt din egen læge

Først skal du kontakte din egen læge. Det er din egen læge, der kender dig bedst. Derfor kan han eller hun bedst vurdere, hvilken undersøgelse eller behandling du har brug for.

2. Ring til Lifelinelinjen® på 7010 0117

Bagefter skal du ringe til Lifelinelinjen®. Her får du hjælp og personlig rådgivning af vores erfarne fysioterapeuter og sygeplejersker. De hjælper dig med at planlægge behandlingen, og de kan ofte booke tider direkte hos behandlerne.

Du kan ringe til Lifelinelinjen® alle hverdage fra 8.00 til 16.00. Eller du kan anmelde din sygdom eller skade elektronisk. Det kan du gøre på alle tidspunkter i døgnet.

Anmeld sygdom eller skade

3. Kom hurtigt i behandling

Når vi har godkendt din behandling, sender vi dig videre til den rigtige specialist eller behandler med det samme eller inden for få dage. Så kan du gå i gang med selve behandlingen.

Din sundhedsforsikring dækker kun udgifter til behandling, som Skandia har godkendt inden, at du går i gang med behandlingen. Derfor er det vigtigt, at du kontakter Lifelinelinjen® inden, at du går i gang med en behandling. Ellers dækker din sundhedsforsikring ikke. Du skal også kontakte Lifelinelinjen®, hvis du allerede har fået godkendt et antal behandlinger og gerne vil have, at forsikringen dækker et yderligere antal behandlinger.

Få helbredsvejledning

Oplever du problemer med fx stress, har du kriser i privat- eller arbejdsliv eller brug for hjælp til fx at håndtere mobning af børn eller mistrivsel på jobbet? Så kan du få hurtig, professionel rådgivning. Her står, hvad du skal gøre.

Ring til Stress- og Trivselslinjen på 7010 0117

Her kan du få professionel rådgivning om problemer, der ikke kræver en egentlig behandling. Helt anonymt. Linjen er åben alle hverdage fra 8.00 til 16.00.

Dækning af børn

Børn bliver automatisk omfattet af din sundhedsforsikring fra de er 0-24år, uanset bopæl.