Støtte og rådgivning til kritisk syge kunder

AP Pension tilbyder gratis medlemskab af patientforeninger til de kunder, der bliver ramt af kritisk sygdom. I 2015 tog flere end 200 kunder imod tilbuddet om at komme med i en forening, som hjælper syge godt videre.

Viden, støtte, rådgivning og muligheden for at møde andre i samme situation er vigtige værktøjer til at komme godt videre efter en alvorlig sygdom.

Derfor tilbyder AP Pension gratis medlemskab af en relevant patientforening til de kunder, som får en kritisk hjerte-, hjerne- eller kræftsygdom. Muligheden gælder for kunder, som får tilkendt en udbetaling fra deres forsikring ved visse kritiske sygdomme.

I 2015 har 228 kunder i AP Pension ønsket medlemskab af en af de tre patientforeninger, der er omfattet af tilbuddet.

Hvilke foreninger er med?

De tre patientforeninger er:

Hjerteforeningen: Her kan kunder få op til to års gratis medlemskab. Hjerteforeningen har over 100.000 medlemmer og hjælper både hjertepatienter og deres familier til at håndtere en ny hverdag.

Kræftens Bekæmpelse: Kunder, som får en kritisk kræftsygdom, har mulighed for at få et års gratis medlemskab af Kræftens Bekæmpelse. Foreningen har mere end 450.000 medlemmer og tilbyder hjælp og vejledning til kræftpatienter og deres familier.

Hjernesagen: Hjernesagen er for dem, som bliver ramt af blodprop, hjerneblødning eller anden hjerneskade – og for deres nærmeste. Kunder i AP Pension, som bliver ramt af en kritisk sygdom i hjernen, kan få op til et års gratis medlemskab af foreningen, der har cirka 10.000 medlemmer.

Læs også: Blodprop ramte ud af det blå

Sådan kommer man med

Kunder skal blot tilmelde sig en af de tre patientforeninger ved at sætte kryds i det ansøgningsskema, som de bruger, når de søger om en udbetaling fra deres forsikring ved visse kritiske sygdomme.

Læs, hvordan du bruger din forsikring

 

Vil du vide mere?