AP Pension hæver depotrenten på AP Stabil

Coronakrisens indvirkning på de finansielle markeder betød, at vi i AP Pension i april sænkede depotrenten på AP Stabil til 0,0 procent før skat. Men gennem den seneste tid har vi oplevet en positiv udvikling på de finansielle markeder, og derfor kan vi nu hæve depotrenten til 1,0 procent før skat.

Coronakrisens negative indvirkning på de finansielle markeder gjorde, at vi AP Pension i april sænkede depotrenten til 0,0 procent før skat på AP Stabil.

Men gennem den seneste tid har de finansielle markeder bevæget sig i en positiv retning med stigende aktiekurser og mindre udsving. Det betyder, at den økonomiske buffer*, der bruges til at sikre en stabil rente i vores gennemsnitsrentemiljø, er steget. Derfor hæver vi fra den 15. juni 2020 depotrenten til 1,0 før skat**.

*Den økonomiske buffer kaldes også det kollektive bonuspotentiale. Det er den del af de årlige afkast, som lægges til side til fremtidige år. På den måde kan vi udjævne afkastene fra år til år og på den måde give kunderne en stabil rente.

**Skatten er den såkaldte PAL-skat, som er den skat, du betaler af renter og afkast på din pensionsordning.

Vil du vide mere?