Så enkelt er det at holde snor i din pension

Du vil gerne have, at din pension er til at forstå. I hvert fald hvis du er som de fleste danskere under 30 år. AP Pension gør det nemt for dig at få tjek på de tre ting, der er vigtigst i din pensionsordning. Det tager kun få minutter.

AP Pension har - via Analyse Danmark - spurgt over 1.500 danskere, hvad de lægger mest vægt på i deres pensionsordning. De fik 10 valgmuligheder, og for de cirka 200 unge deltagere mellem 18 og 29 år blev top 3:

  1. At pensionsselskabet gør det enkelt at forstå min ordning
  2. At jeg får gode afkast over tid
  3. At jeg kan få kompetent rådgivning

AP Pension har flere tilbud, der giver et helt enkelt overblik over det vigtigste i din pensionsordning. Men lad os først se på, hvad du egentlig behøver at vide om din pension.

De tre flueben

Selv med mange år til pension er det en god idé at tjekke, om du sparer nok op til pension. Det er de penge, du indbetaler på din opsparing nu, der når at vokse mest – så også små indbetalinger kan få stor betydning.  

Forsikringerne i din ordning er din økonomiske livline, hvis sygdom, død eller ulykke pludselig rammer. Tjek løbende, om du er tilstrækkelig dækket. Det gælder især, når du også får en familie at forsørge.

Det gør en stor forskel for din pension, om du får gode afkast, når din opsparing bliver investeret. Tjek, om din opsparing er investeret med den risiko, du er klar til at løbe. En lidt højere risiko vil typisk give et højere afkast over tid.  

AP Pension har gjort det nemt at finde oplysninger og gode råd om din pension. Kender du følgende tilbud?

1. Pensionsordning på mobilen

Download AP Pensions app, og få nemt overblik over opsparing, afkast, forsikringer og udbetalinger.  

I appen kan du f.eks. regne på din pension og se, hvilken indbetaling det kræver at gå på pension som 67-årig. Eller hvilken risiko din opsparing skal investeres med, hvis du vil have en pension på niveau med din løn.  

Sådan følger du din pension på mobilen    

2. Nyheder direkte i indbakken

AP Pensions nyhedsmail AP Update har artikler, der er målrettet kunder under 30 år. Artiklerne handler om det, der er vigtigst at vide, når din opsparing skal godt fra start, og du forsat har mange år til pension.  

Tilmeld dig i boksen til højre.

3. Personlig rådgivning

Hvis du har spørgsmål om din opsparing eller dine forsikringer, er der gode råd at hente hos AP Pensions rådgivere.

Book en online rådgivning

4. Et samlet overblik 

Måske har du flere pensionsordninger fra studiejob eller lignende?

Hvis du tager en snak med en af AP Pensions rådgivere, kan du få overblik over alle dine ordninger og din forventede pension fra det offentlige og ATP.