Pengene har det bedst i kundernes lommer

Maria Kofod Larsen fik kundeeje ind med modermælken i barndomshjemmet på Bornholm. Ifølge hende er den helt store fordel ved at være kunde i et selskab som AP Pension, at kunderne også er ejere, og lanceringen af AP Loyalitetsbonus er for hende det centrale i det at være kundeejet: At pengene kommer tilbage til kunderne.

Maria Kofod Larsen arbejder til daglig som koncerndirektør med det overordnede ansvar for HR, Kommunikation, Marketing og Ledelsessekretariatet i DLG, som er en af Europas største grovvareselskaber. DLG er en koncern med 6.500 medarbejdere spredt over 18 lande. Lige som AP Pension er DLG også medlemsejet. I DLG’s tilfælde er selskabet ejet af ca. 26.000 landmænd.

På mange områder er der paralleller mellem dagligdagen i DLG og arbejdet i bestyrelsen i AP Pension.

- Ideen om kundeeje er den samme. I DLG taler vi om overskudsdeklarering, dvs. tilbagebetaling af en del af vores overskud til vores kunder. I AP Pension har vi lanceret AP Loyalitetsbonus, som er et udtryk for, at det overskud, vi har opbygget gennem årene, betales tilbage til kunderne. Det glæder mig meget. For som vi siger i DLG: Pengene ligger nu engang bedst i kundernes lommer, siger hun.

I takt med at konkurrencen på pensionsmarkedet er steget, er det ifølge Maria Kofod Larsen vigtigt, at kunderne oplever, at deres pensionsselskab møder dem og er der for dem igennem alle livets faser.

- I bestyrelsen arbejder vi på at sikre, at AP Pension bliver oplevet som relevante. Som i enhver anden virksomhed handler det om at sikre lønsom vækst og særligt at få flere kunder. Jeg er sikker på, at blandt andet AP Loyalitetsbonus vil være med til at få endnu flere virksomheder til at se værdien af at være en del af et kundeejet pensionsselskab, siger hun.

Vigtigt at være kundeejet

- Da jeg i sin tid blev opfordret til at stille op til bestyrelsen i AP Pension, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg brænder for at få værdien af det kundeejede i spil og sikre, at kunderne forstår, hvad vi som virksomhed vil, siger Maria Kofod Larsen, der blev medlem af AP Pensions bestyrelse i 2015.

Hun fortæller, at interessen for de kundeejede virksomheder allerede kom tidligt ind i hendes liv.

- I mit barndomshjem på Bornholm var min far direktør for Bornholms Andels Foderstofforretning. Han var selv udlært i DLG, og da jeg i niende klasse skulle i skolepraktik, kom jeg ind i DLG’s råvareafdeling, og så var de første frø sået.

Sideløbende med at Maria læste statskundskab på Københavns Universitet, arbejdede hun som studentermedhjælp i DLG’s marketing- og informationsafdeling. I de følgende 12 år har hun slået sine folder i DLG, kun afbrudt af en afstikker til Landbrug & Fødevarer, inden hun kom tilbage til DLG.

Det bedste sted at være

- I mit bestyrelsesarbejde i AP Pension har jeg stor glæde af, at jeg til daglig har ansvaret for strategi, HR og kommunikation. I en finansiel virksomhed som AP Pension vil man måske betegne det som nogle mere bløde områder sammenlignet med f.eks. investeringsområdet, men det er områder, hvor jeg kan gøre en forskel. Det gælder særligt, når det kommer til, at medarbejdere oplever AP Pension som det bedste sted at arbejde, og kunderne som det bedste sted at placere deres penge. I bestyrelsesarbejdet arbejder jeg også for at få det ofte lidt tekniske pensionsstof gjort forståeligt for kunderne, siger Maria Kofod Larsen.

Om Maria Kofod Larsen

Maria Kofod Larsen bor i København, hun er 37 år gammel og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Selvom hun næppe kommer til at flytte tilbage til Bornholm igen, så bærer hun øen i hjertet og kan længes efter naturen. Når hun er tilbage på weekend eller ferie, skal hun gerne op til Hammeren for at mærke granitten under fødderne.

I 2018 vil Maria Kofod Larsen følge en bestyrelsesuddannelse med fokus på forsikring og pension for i endnu højere grad at kunne udfylde rollen som bestyrelsesmedlem i en verden, hvor kompleksiteten i bestyrelsesmaterialet bliver stadig større.

Når det handler om placeringen af hendes egen pensionsopsparing, så bærer den præg af, at der er længe til, at hun skal på pension. Hun har derfor valgt en forholdsvis høj risiko - også selvom hun indrømmer, at hun sjældent i livets øvrige situationer tager en høj risiko. Derudover har hun sørget for at sikre sig selv ordentligt, hvis hun skulle være så uheldig at blive alvorligt syg eller miste sin erhvervsevne. Hun har gjort det til en fast rutine en gang årligt at tage en samtale med sin pensionsrådgiver, så hun på den måde ved, at hendes pensionsopsparing til enhver tid følger det stadie i livet, hvor hun er. 

Vil du vide mere?