Kom til åbent hus i vores kommende boliger i København og Odense

AP Pensions ejendomsselskab, AP Ejendomme, opfører lejeboliger i store dele af landet til folk i alle aldre. Og som kunde i AP Pension har du fortrinsret til boligerne, ligesom dine børn også kan komme frem i udlejningskøen. Nu får du mulighed for at komme til åbent hus på et par af prøveboligerne på vores kommende lejemål i København og Odense.

Opførelsen af vores lejelejligheder på Nobelholmen i Københavns Sydhavn og ved Fisketorvet i Odense C er nu så langt, at du som kunde i AP Pension kan komme til åbent hus på prøveboligerne i ejendommene.

Søndag den 2. august 2020 har du mulighed for at komme til åbent hus på Nobelholmen. Mens der er åbent hus for boligerne i Odense søndag den 9. august.

Nobelholmen er et åbent og inkluderende område, som bliver en del af Københavns nye kanalby, Enghave Brygge, der er centralt placeret i hovedstaden. Fra Nobelholmen, der består af 192 lejligheder, er der gåafstand til københavnerbydelen Vesterbro og det indre København, ligesom der er mulighed for hurtigt at komme til Tivoli, Rådhuspladsen og Strøget. Fælles for boligerne i Nobelholmen er, at der vil være udsigt til vandet. Herudover åbner der ved Nobelholmen en daginstitution med forventet plads til 100 børn. Og med S-tog og to kommende metrostationer i området kan beboerne hurtigt komme rundt i hovedstadsområdet. Lejlighederne i Nobelholmen bliver fra 61-152 kvadratmeter, og lejepriserne starter ved 9.993 kr. om måneden.

Åbent hus-arrangementet for Nobelholmen finder sted på adresserne: Theodore Roosevelts Vej 3, 4. sal og Theodore Roosevelts Vej 1, 4. sal, 2450 København SV. Som kunde i AP Pension har du fortrinsret til boligerne som opføres af AP Pension. Er du interesseret i boligerne i Nobelholmen og i at udnytte din fortrinsret skal blot møde op til åbent hus søndag den 2. august eller 7. august i tidsrummet 12.30-13.30.

Nøglerne til de kommende lejere i Nobelholm forventes at blive overdraget i februar 2021.

Læs mere om Nobelholmen her

Bo i centrum af Odense

I centrum af Odense opfører AP Pension 220 lejelejligheder fordelt på de tre bygninger Albani Torv Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset. Bygningerne får mellem tre og syv etagers højde, hvor der i stueetagerne bliver plads til butikker og dagligvarer. Selve området bliver grønt med torve og beplantning på bygningernes tage og gavle. Lejlighederne bliver forskellige, så de passer til folk i alle aldre, og fra lejlighederne er der adgang til enten altan, fælles tagterrasser eller gårdmiljø. På hver af de store karrebygninger er der et fælles orangeri, som forlænger sommeren. Lejeboligerne bliver fra 50-220 kvadratmeter, og lejepriserne starter ved 6.495 kr. om måneden.

Åbent hus-arrangementet for boligerne i Odense finder sted på adressen Bangs Boder 38, 3. sal., 5000 Odense C. Som kunde i AP Pension har du også her fortrinsret til boligerne ved personligt fremmøde til åbent hus den 9. august eller 16. august i tidsrummet 10.30-11.30.

Der er forventet indflytning i boligerne på Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset i december 2020. Albani Torv Karréen har indflytning i marts 2021.

Læs mere om vores kommende boliger i Odense her

Er du interesseret?

Hvis du, efter at have set en af prøveboligerne, er interesseret i én eller flere boliger, kan du til arrangementet få udleveret en blanket, hvor du har mulighed for at prioritere, hvilke boliger du ønsker.

Du kan læse mere om AP Pensions øvrige boliger her

Vil du vide mere?