Kom forrest i rækken til attraktive boliger

AP Pension opfører ejendomme flere steder i landet og får dermed fire gange så mange lejeboliger som i dag. Som kunde har du fortrinsret til boligerne, der forventes at give gode og stabile afkast til alle AP Pensions kunder.

Som bygherre på ejendomme både øst og vest for Storebælt skruer AP Pension gennem det næste års tid op for boliginvesteringerne.

Hvis du går i flyttetanker, kan du få en mærkbar fordel ud af, at AP Pension omtrent firedobler antallet af boliger til udlejning fra de nuværende 260 til over 1.000 boliger. Kunder i AP Pension og dernæst deres nærmeste familie har nemlig fortrinsret til at leje boligerne.

To eksempler på vores nye ejendomme er Schades Have lige ved DR Byen Station i Ørestad (172 lejligheder) og en række nye ejendomme i Risskov Brynet i Aarhus (cirka 500 lejligheder), flere med udsigt over bugten. Disse ejendomme er ved at blive opført og er klar til indflytning fra december 2016 og i 2017.

Der er ligeledes lejligheder på vej i Valby og på Nørrebro i København, men først til indflytning i 2017.

Fornuftige afkast med lav risiko

”Med den tilflytning, der er til byerne, oplever vi, at boligejendomme giver os mulighed for at sikre vores kunder fornuftige og stabile afkast med ret lav risiko. Det gør boliger til et godt supplement til obligationer og aktier, hvor afkastene for tiden kan være enten lavere eller mere svingende,” siger Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension.

Konkret vurderer AP Pension, at ejendommene kan give et afkast på 5,0-5,5 pct. om året og cirka 2 pct. i prisstigninger, så det samlede årlige afkast bliver omkring 7 pct.

”Det er kunderne, der ejer AP Pension, og derfor er jeg glad for, at vi som en sidegevinst kan tilbyde dem muligheden for at leje kvalitetsboliger på attraktive adresser i blandt andet landets to største byer,” fortsætter Søren Dal Thomsen.

Er du interesseret i en bolig?

Hvis du er interesseret i en lejebolig til dig selv eller din nærmeste familie, kan du allerede nu se et udvalg af AP Pensions boliger og skrive dig på vente- eller interesseliste på www.appension.dk/lejligheder.

 

Vil du vide mere?