Regnskab 1. halvår 2019: Godt halvår med markant vækst

Efter årets første seks måneder kan AP Pension fremvise en markant fremgang i bruttopræmieindtægterne.

Hovedpointer

  • Markant vækst i bruttopræmieindtægterne på koncernniveau fra 5,3 mia. kr. i 1. halvår 2018 til 8,3 mia. kr. i 1. halvår 2019, svarende til en stigning på 57 procent.

  • Solide afkast for både markedsrente og gennemsnitsrente.

  • Uddeling af AP Loyalitetsbonus.

  • Med integrationen af Skandia Danmark står AP Pension endnu stærkere.

 

I 2019 er det 100 år siden, at en gruppe af andelsfolk satte sig ned og besluttede, at de ville oprette et pensionsselskab for deres medarbejdere – det, vi i dag kender som AP Pension. Og i året, hvor AP Pension kan fejre sin runde fødselsdag, står selskabet stærkere end nogensinde. Med udgangen af 2. kvartal 2019 kan AP Pension melde, at de positive takter fra 2018 er fortsat ind i 2019.

 

Efter årets første seks måneder kan AP Pension fremvise en markant fremgang i bruttopræmieindtægterne, som på koncernniveau er steget 57 procent fra 5,3 mia. kr. i 1. halvår 2018 til 8,3 mia. kr. i 1. halvår 2019 – inklusiv præmier fra Skandia. Ser man isoleret på AP Pension livsforsikringsaktieselskab, er bruttopræmierne vokset med godt 24 procent.

 

Adm. direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen, udtaler i forbindelse med halvårsregnskabet:

 

-Det har været et hektisk halvår, og jeg glæder mig over, at vi som selskab står meget stærkt. På et marked, der er præget af hård konkurrence, leverer vi et solidt regnskab, hvor jeg især er stolt over, at vores bruttopræmieindtægter er vokset markant. Den markante vækst, som vi har formået at fastholde, lover rigtig godt for resten af året.

 

Fremgangen kommer både fra samarbejdet med en række pengeinstitutter via AP Pensions datterselskab, nærpension, og øget aktivitet blandt pensionsmæglerne, som for alvor har fået øjnene op for den værdiskabelse, der ligger i AP Pension. Men derudover oplever AP Pension også en markant vækst fra selskabets egen salgskanal, som i øjeblikket bidrager med mange nye kunder.

 

-Generelt vinder vi i øjeblikket markedsandele, og jeg ser vores resultat for 1. halvår som et bevis på, at flere og flere får øjnene op for den værdiskabelse, der er ved at være en del af et kundeejet pensionsselskab som os, siger Bo Normann Rasmussen.

 

Høje afkast og yderligere AP Loyalitetsbonus

På afkastsiden kan AP Pensions kunder også glæde sig over et godt 1. halvår, hvor afkastene ligger solidt og højt.

 

Afkastet for kunder med opsparing i gennemsnitsrente var således 5,4 procent, mens en kunde, der har sin opsparing placeret i markedsrente, fik et afkast på 9,7 procent.

 

-Afkastene i 1. halvår har været rigtig gode. Den vending, vi har oplevet på investeringsmarkederne i årets første seks måneder, er i høj grad drevet af positive internationale nyheder fra centralbankerne og stigninger i aktiekurserne. Jeg glæder mig derfor over, at vi i AP Pension har kunnet sikre vores kunder høje afkast, siger Bo Normann Rasmussen.

 

Men udover gode afkast forklarer Bo Normann Rasmussen, at AP Pensions kunder også har kunnet glæde sig over, at de i slutningen af 1. halvår 2019 fik udbetalt deres AP Loyalitetsbonus for 2019. En udbetaling, der svarer til, at der er blevet tilskrevet yderligere 0,25 procent til kundernes opsparing ultimo 2018.

 

Integrationen af Skandia forløber planmæssigt

På omkostningssiden kan AP Pension livsforsikringsaktieselskab i 1. halvår 2019 fremvise stigende omkostninger pr. forsikret. Det såkaldte nøgletal N5 omregnet til helårsbasis er steget fra 898 kr. i 1. halvår 2018 til 1.034 kr. i 1. halvår 2019.

 

Bo Normann Rasmussen fortæller, at stigningen skyldes de omkostninger, der er forbundet med det store arbejde, der er med at integrere Skandia Danmark med AP Pension.

 

-Det er ikke nogen hemmelighed, at en af de opgaver, som har fyldt mest i årets første seks måneder, er integrationen af Skandia Danmark. Ved årsskiftet fik vi nøglerne til Skandias danske forretning, og fra første dag har der været et stort fokus på først at sikre flytningen af medarbejderne til AP Pension og dernæst at gøre klar til flytningen af de knap 100.000 kunder til AP Pensions systemer, siger han og fortsætter:

 

-Det er en større opgave, men jeg er stolt over, at projektet internt kører efter planen. Med integrationen af Skandia Danmark er der ingen tvivl om, at vi i AP Pension står endnu stærkere rustet til at møde fremtidens udfordringer og mål.

 

For yderligere oplysninger

 

AP Pension

adm. direktør

Bo Normann Rasmussen

6161 0592

 

 HOVED- OG NØGLETAL

 

Mio. kr.

1.halvår 2019

 

1.halvår 2018

 

 

Hovedtal for AP Pension-koncernen

 

 

Løbende indbetalinger

4.331

2.708

Indskud

3.928

2.608

Bruttoindbetalinger inkl. SUL i alt

8.259

5.316

 

 

 

Periodens resultat efter skat

9

87

 

 

 

 

Aktiver i alt

161.315

119.187

Egenkapital

3.158

3.177

Hensættelser

143.084

103.732

 

 

 

 

Nøgletal i procent (AP Pension livsforsikringsaktieselskab)

Afkast, gennemsnitsrente

5,4

0,6

Afkast, markedsrente

9,7

0,5

Vækst i løbende indbetalinger

18,4

5,2

Vil du vide mere?