Kom tæt på Charlotte

Pr. 1. januar 2018 overtog Charlotte Haugaard jobbet som afdelingschef for Mæglerkunder i AP Pension fra Søren Neltoft.

Charlotte har en baggrund fra Nordea Liv & Pension, hvor hun har siddet med driftsstyring de sidste 10 år. I AP Pension vil Charlotte varetage hele CPR-delen og forsat komme til at sidde med driftsstyring i forhold til optimering og forbedring af processer. Samtidig vil hun som afdelingschef for Mæglerkunder have en mere ledende rolle i og med, at hun også har ansvaret for personalet.

Charlotte tror på, at den erfaring hun kan bidrage med, kombineret med den gejst hun møder blandt sine medarbejdere, vil kunne være med til at skabe en af de bedste mæglerafdelinger i branchen.

- Jeg har overblik og er god til at se tingene fra et større perspektiv, hvilket jeg tror på, kan styrke samarbejdet i afdelingen, og ikke mindst med mæglerne, fortæller Charlotte Haugaard og tilføjer:

- Det er ikke bare i min lille afdeling, at det skal køre, men det er det hele, der skal køre.

Det er Charlottes mål, at I og kunderne kommer til at opleve en mere smidig proces fra start til slut, men hun håber samtidig, at I vil give hende tid til at skabe sig det overblik, der kræves, for at levere den bedste kundeoplevelse.

Vil du vide mere?