• Samfundsansvar

Efter begivenhedsrigt 2020: Fremtiden ser lys ud

AP Pension afholdt den 13. april vores årlige generalforsamling efter et 2020, hvor coronavirussen ramte verden med fuld styrke. Men 2020 blev også året, hvor AP Pension fortsatte med at have fokus på bæredygtighed og fik pensionsbranchens højeste afkast til gavn for kunderne.

AP Pension afholdt tirsdag den 13. april 2021 sin årlige generalforsamling, og ligesom den aktuelle coronasituation skaber forhindringer for at mødes med venner og kolleger, så satte corona også en stopper for et fysisk fremmøde til dette års generalforsamling. Derfor blev generalforsamlingen for første gang i AP Pensions historie afholdt fuldt elektronisk, hvor 223 delegerede, der repræsenterede mere end 50.000 stemmer, deltog.

Bestyrelsesformand i AP Pension, Niels Dengsø Jensen, gav i bestyrelsens beretning en status på de påbud AP Pension fik fra Finanstilsynet i starten af 2020.

- Det er med en vis glæde og lettelse, at jeg i dag kan sige, at vi er kommet i mål med at besvare de forhold Finanstilsynet påpegede. Det betyder ikke, at vi nu kan læne os tilbage og slappe af, for vi skal fortsætte arbejdet med at udbygge og forbedre vores ledelsessystem. Men det var en vigtig milepæl at få besvaret påbuddene, sagde Niels Dengsø Jensen.

Han fremhævede også AP Pensions store fokus på bæredygtighed og herunder særligt CSR-rapporten, som giver et godt billede af, hvor langt AP Pension er nået i arbejdet med ansvarlighed og bæredygtighed på relativt kort tid.

- Rapporten illustrerer, at vi som kundefællesskab gør en stor og positiv forskel på rigtig mange områder. Det er jeg stolt af – ikke kun som bestyrelsesformand, men også som kunde i AP Pension, sagde formanden og fremhævede især væksten i antallet af kunder, der investerer deres pension bæredygtigt i AP Bæredygtig:

- Siden vi startede i sommeren 2019, har mere end 15.000 kunder valgt, at en del af deres pensionsbidrag skal spares op i AP Bæredygtig. Den udvikling er blandt andet båret af vores nye anbefaling om at indbetale en tredjedel af pensionsbidraget til AP Bæredygtig - men jeg ser den også som et klart signal om, at der er rigtig mange kunder, der ønsker at være med til at tage ansvar for den bæredygtige udvikling, sagde Niels Dengsø Jensen og fortsatte:

- Tilsammen havde vi kunder sparet 1,7 mia. kr. op i AP Bæredygtig ved udgangen af 2020, og allerede i slutningen af januar i år rundede vi 2 mia. kr. Med den fart gætter jeg på, at vi kommer til at ramme 3 mia. kr., inden vi går på sommerferie i år. Det, synes jeg, er en flot udvikling.

Her kan du læse AP Pensions CSR-rapport for 2020

Pension er en langsigtet investering

AP Pensions adm. direktør, Bo Normann Rasmussen, overtog talerstolen efter Niels Dengsø Jensen, hvor han gennemgik de økonomiske resultater fra 2020. Det blev et år, hvor AP Pension endte med et samlet overskud på 88 mio. kr. efter et skat. Et resultat, som direktionen og bestyrelsen anser for tilfredsstillende.

I sin gennemgang af resultaterne i 2020 lagde Bo Normann Rasmussen ikke skjul på sin stolthed over, at AP Pension sidste år leverede nogle af pensionsbranchens højeste afkast til gavn for kunderne. Men det er ikke kun i 2020, at AP Pension har leveret høje afkast. For når vi ser på afkast på fem års sigt, så er AP Pension også med helt i top blandt pensionsselskaberne, og de langsigtede resultater er det, der gør en forskel.

- Jeg har flere gange sagt, at pension er en langsigtet investering, og at det derfor er de langsigtede afkastresultater, der er de vigtigste. Derfor er det særligt glædeligt, at AP Pension er med i den absolutte top, hvis vi kigger på afkastet de seneste fem år. Faktisk er AP Pension det kommercielle selskab, der har fået kundernes pensioner til at vokse mest, når vi ser på tværs af kundeprofiler i markedsrente, fortalte Bo Normann Rasmussen.

Læs mere om AP Pensions resultater i 2020 her

Ser lyst på fremtiden

Selvom 2020 for mange har været et udfordrende år, så ser Bo Normann Rasmussen på baggrund af, hvordan AP Pension kom igennem året, lyst på fremtiden.

- Når jeg kigger på, hvad der er sket i AP Pension det seneste år, og hvordan vi er kommet igennem et udfordrende 2020, så synes jeg, der er grund til at se lyst på fremtiden. Vi er tæt på at være igennem integrationen af Skandia, og det betyder, at vi snart for alvor kan begynde at høste gevinsterne af at være blevet et større selskab, lød det fra den adm. direktør.

Efter talerne var det tid til debat og spørgsmål fra kunderne, der blandt andet fik besvaret spørgsmål om løn til AP Pensions direktion, afkast for kunder med gennemsnitsrente og udregninger om levealdre.

Fakta: Det blev besluttet

  • Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion for regnskabsåret 2020.
  • Politik for aflønning.
  • Deltagelse i internationalt klimasamarbejde: Generalforsamlingen vedtog, at AP Pension viser sin forpligtelse til at understøtte Parisaftalens mål ved at tilslutte sig et forpligtende og ambitiøst investor-netværk.
  • Paris-kompatible olie og gas investeringer: Generalforsamlingen vedtog, at AP Pension frasælger investeringer (aktier- og erhvervsobligationer) i olie- og gasselskaber, der ikke har udarbejdet konkrete planer for at omstille sig i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger. Frasalget bør gennemføres inden udgangen af 2023.
  • Årlig redegørelse for forventet tilskrivning af bonus til kunder i gennemsnitsrente: AP Pension skal årligt give kunderne med forsikringer i gennemsnitsrente en redegørelse for, om der kan forventes tilskrivning af bonus i de kommende år. Informationen skal sikre, at disse kunder opnår en begrundet forventning til den fremtidige regulering af deres pensioner.
  • Generalforsamlingen bliver i 2022 afholdt i Aarhus.

Fakta: De blev valgt

  • EY Godkendt Revisionspartnerselskab blev valgt som revision.
  • Ni bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.
  • Kenth Nelander blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

Du kan læse mere om den nye bestyrelse her.

Skriv til os, hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du skrive til vores Kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig.

Ring til os, hvis du har brug for hjælp

Du er altid velkommen til at ringe til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig:

Mandag: 09.00-16.00
Tirsdag: 09.00-16.00
Onsdag:
09.00-16.00
Torsdag:
09.00-16.00
Fredag: 09.00-15.00

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.