Ny sundhedsforsikring til dig og din familie fra 1. januar 2023

En AP Sundhedsforsikring griber dig, når dit overskud er mindst. Med den vil både du og din familie få hjælp ved sygdom, skade og i livets svære stunder. Her kan du læse mere om AP Sundhedsforsikring og online læge, lige som du kan få svar på typiske spørgsmål. Vil du læse mere om dine vilkår, kan du gøre det her – du skal vælge de links, der hedder AP Sundhedsforsikring Erhverv og AP Sundhedsforsikring Fritid.

Du kan medforsikre din samlever/ ægtefælle

Når du er omfattet af en sundhedsforsikring via din arbejdsgiver, kan din samlever/ægtefælle også blive det.

Ønsker du at medforsikre din samlever/ægtefælle, skal du tilmelde dem. Det gør du via denne tilmeldingsblanket. Du skal sende blanketten til AP Pension via kontaktformularen på appension.dk/kontakt. Her skal du vælge valgmuligheden "Sundhedsforsikring/Tandforsikring". 

Prisen for at medforsikre din samlever/ægtefælle er 1.400 kr plus afgift på 1.1 procent.  

Du skal betale for AP Sundhedsforsikring til din medforsikrede samlever/ægtefælle en gang om året via girokort, som du modtager med posten eller via Betalingsservice.

Du har kollektiv børnedækning

Du har kollektiv børnedækning i AP Sundhedsforsikring, det vil sige, at dine eventuelle børn under 24 år er dækket. Det gælder både biologiske, sted-, pleje-, adoptivbørn og samlevers børn.

Få online lægehjælp, uanset hvor du er – også om aftenen, i weekenden og i ferien

Med en AP Sundhedsforsikring har du og familien i din husstand adgang til en online læge gennem Hejdoktor. Opret dig og din familie som brugere allerede i dag, så I er klar til at bruge online lægen, den dag I har brug for det. Online lægen er klar til at hjælpe dig mandag til fredag mellem klokken 8.00 og 22.00 og i weekender og helligdage mellem klokken 8.00 og 18.00.

Læs mere om online lægehjælp

Særligt, hvis du tidligere har haft sundhedsforsikring i Codan Care

Din sundhedsforsikring via Codan Care ophører den 31. december 2022. Du vil i stedet få en sundhedsforsikring gennem AP Pension kaldet AP Sundhedsforsikring. Den træder i kraft den 1. januar 2023.

Sundhedsforsikringsdækningen i Codan Care ophører også for medforsikrede samlever/ægtefælle fra den 31. december 2022. Ønsker du fortsat at medforsikre din samlever/ægtefælle, skal du derfor tilmelde vedkommende på ny, så de er dækket fra den 1. januar 2023. Det gør du via denne tilmeldingsblanket.

Hvis du får behandling gennem din nuværende sundhedsforsikring i Codan Care

Har du en igangværende behandling på din nuværende sundhedsforsikring, dækkes denne til og med 31. marts 2023. Har du fortsat behov for behandling efter de tre måneder, skal du kontakte AP Sundhedsforsikring.

AP Pension understøtter desværre ikke denne browser.

Men du kan se AP Pensions hjemmeside i enten Google Chrome, Firefox eller Edge – det gælder, uanset hvilken enhed du bruger.

Har du spørgsmål til pension, er du velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000 mellem klokken 8.00 og 15.00 alle hverdage.