Det skal du gøre, når en medarbejder fratræder

Hvis en medarbejder fratræder, skal der ikke længere indbetales pensionsbidrag til vedkommende, og derfor skal du oplyse fratrædelsesdatoen. Hvordan du skal indberette det afhænger af, hvilken indbetalingsmetode I anvender.

Indbetaling gennem NETS
Hvis I indbetaler gennem NETS, skal du oplyse fratrædelsesdatoen i jeres lønsystem, og medarbejderen vil herefter automatisk modtage et fratrædelsesbrev.

Indbetaling gennem PensionsIndberetning
Hvis I indbetaler gennem PensionsIndberetning, skal du oplyse fratrædelsesdatoen via PensionsIndberetning i feltet ’fratrædelsesdato’, og medarbejderen vil herefter automatisk modtage et fratrædelsesbrev.

Anden indbetalingsform
Hvis I benytter en anden indbetalingsform, kan du sende oplysninger om fratrædelse til firmakunde@appension.dk, og medarbejderen vil herefter modtage et fratrædelsesbrev fra os. Hvis du ikke foretager dig noget, får medarbejderen automatisk et fratrædelsesbrev to måneder efter fratrædelse.