AP Pension sænker depotrenten på AP Stabil

Den aktuelle situation på de finansielle markeder har betydet, at vi sænker depotrenten på AP Stabil fra 2,5 procent før skat til 0,0 procent før skat.

Den nuværende situation med coronavirus har bidt sig fast i de finansielle markeder, og det kan kunderne mærke på deres pensionsopsparing.

Læs AP Pensions investeringsdirektørs kommentar

Udviklingen på de finansielle markeder har betydet, at det kollektive bonuspotentiale, der normalt bruges til at sikre en stabil rente i vores gennemsnitsrentemiljø, er faldet betydeligt siden årsskiftet.

Derfor sænker vi renten på vores ugaranterede gennemsnitsrenteprodukt, AP Stabil, fra 2,5 procent før PAL-skat til 0,0 procent før og efter PAL-skat med virkning pr. den 6. april 2020.

Det gør vi for at sikre kunderne en attraktiv rente, når markederne forhåbentlig bliver mere stabile igen.  

Vil du vide mere?