Se din AP Loyalitetsbonus for 2018

AP Pension annoncerede omkring årsskiftet, at vi i 2018 udlodder yderligere 250 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus til vores kunder. Som sagt, så gjort. Nu er pengene fordelt, og du kan nu se dem på Min Pension og Mobil AP.

I AP Pension lancerede vi i 2017 AP Loyalitetsbonus, fordi vi gennem årene har opbygget store overskud. Det er kunderne der ejer AP Pension, og derfor er det også kun kunderne, der skal have andel i vores overskud - så enkelt er det.

Sidste år uddelte vi de første 500 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus og ved årsskiftet fortalte vi, at vores bestyrelse havde besluttet at uddele yderligere 250 mio. kr. i 2018. På to år har vi altså fordelt i alt 750 mio. kr.

AP Loyalitetsbonus

Sådan udloddes AP Loyalitetsbonus 2018

I juni er AP Loyalitetsbonus for 2018 blevet fordelt, og det betyder, at du nu kan se din andel på Min Pension og på appen Mobil AP.

Hvis du endnu ikke er gået på pension, men stadig sparer op til denne, så bemærk, at en del af din AP Loyalitetsbonus er betinget. Det betyder, at 1/10-del af beløbet for 2018 indsættes på din pensionsordning med det samme, mens de resterende 9/10-dele indsættes med en 1/10-del hvert år i de kommende ni år. På den måde belønner vi kunder, som også fremover har deres pensionsordning hos AP Pension.

Er du i den situation, at du er begyndt at få udbetalt alderspension, så bliver AP Loyalitetsbonus for 2018 udbetalt løbende sammen med din alderspension fra 1. april 2019.

Læs mere om AP Loyalitetsbonus her

Vil du vide mere?