Nye boliger: I øst og vest er centrum bedst

Uanset om du jagter nyt hjem eller solide afkast, kan du få gavn af AP Pensions boliginvesteringer. Lige nu skyder lejligheder op centralt i flere større byer landet over. Og som kunde står du forrest i køen til at leje.

Øst og vest for Storebælt er AP Pension bygherre på en række nye boliger – og typisk følger projekterne samme ”opskrift”. Den vigtigste ingrediens er en central beliggenhed.

Desuden involverer AP Pension sig tidligt i projekterne.  

– Kort fortalt går vi uden om færdigudviklede projekter og køber i stedet byggegrundene direkte af grundejerne, som ofte er en kommune. Derefter bygger vi boliger, der er af høj kvalitet og til at betale for en husstand med to gennemsnitlige lønninger, siger Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme.  

Som kunde i AP Pension får du først og fremmest del i de solide afkast, som ejendomsinvesteringerne giver. Men samtidig står du og din nærmeste familie forrest i køen til at leje en af de attraktive boliger.   

– Udbuddet af lejeboliger stiger i disse år. Derfor er det helt afgørende for os, at vi kun bygger på de bedste beliggenheder, hvor vi ofte også bliver en del af en større kommunal byudvikling, siger Peter Olsson.    

Tre eksempler på nye boliger

I øjeblikket bygger AP Pension nyt på centrale placeringer i blandt andet København, Aarhus, Odense, Silkeborg og Horsens. Og i Valby er udlejningen af 102 nye boliger til indflytning ultimo 2017 netop begyndt.   

Derudover er flere byggerier afsluttet inden for det seneste års tid. Tre af dem er:  

Ungdomsboliger på Tagensvej (København) samt hostel med kendt udenlandsk operatør

Med projektet på Tagensvej 135 har AP Pension forvandlet en slidt fabriksejendom til moderne ungdomsboliger samt hostel, som er med til at understøtte ambitionerne om nyt liv i et lidt trist område på Nørrebro.  

Boliger i Risskov Brynet (Aarhus), 1. etape

Første etape med lyse, moderne boliger står klar i området, som tidligere har været industrikvarter. Mange af lejlighederne har udsigt over Aarhus Bugt, og beboerne har skov, strand og centrum i cykelafstand.   

Boliger i Schades Have (København)

De lyse lejligheder ved DR Byen i Ørestad stod klar til indflytning i slutningen af 2016. Boligerne har fra et til seks værelser og et attraktivt grønt uderum. Dermed appellerer de til beboere i alle aldre og livssituationer.  

Se boliger, og læs, hvordan du skriver dig op    

Ingen dyre mellemled

AP Pension lejer boligerne ud på markedsvilkår, og kunderne får ikke særlige lejepriser. Formålet med at investere i ejendomme er at skabe bedst mulige afkast til gavn for alle kundernes pensionsopsparinger.   

– Når vi finder grundene og styrer byggeprojekterne selv, undgår vi dyre mellemled. I praksis betyder det, at vi typisk får et startafkast på cirka 5,5-6,5 procent om året i stedet for de cirka 4 procent, vi ville få, hvis der havde været en ejendomsudvikler inde over først, forklarer Peter Olsson.  

Han tilføjer, at AP Pensions projekter stadig vil give fornuftige afkast, selvom prisniveauet på lejemarkedet i fremtiden måtte falde med fx 15-20 procent. 

Vil du vide mere?