Nu kan du tilmelde dig AP Pensions generalforsamling

Fra den 9. juli 2020 kan du som kunde i Foreningen AP Pension f.m.b.a. tilmelde dig den årlige generalforsamling, som holdes den 4. august. Læs her, hvordan du tilmelder dig

Det er kunderne, der ejer AP Pension, og det er på den årlige generalforsamling, at de har indflydelse på AP Pension, blandt andet gennem valg til bestyrelsen. Alle kunder med en pensionsordning i AP Pension, herunder i Skandia, har ret til at deltage i generalforsamlingen, men det er kun de delegerede, der har stemmeret. De delegerede vælges af kunderne og repræsenterer kundernes interesser.

I år blev AP Pensions generalforsamling udskudt fra april på grund af nedlukningen i forbindelse med corona-krisen. Vi holder i stedet generalforsamlingen tirsdag den 4. august 2020 klokken 10.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C.

På grund af corona-situationen byder vi efterfølgende på en frokostpakke to go.

Du kan læse mere og tilmelde dig AP Pensions generalforsamling her

Er du delegeret, skal du ikke tilmelde dig generalforsamlingen her. Du vil modtage en særlig indkaldelse til generalforsamlingen.

Vil du vide mere?