Kickback: 11 pct. på toppen af din opsparing

AP Pension sender investeringsrabatten kickback direkte tilbage til kunder med markedsrente. Det udløste i 2015 en samlet udbetaling på 125 mio. kr., som på den lange bane kan give den enkelte en væsentlig større pension.

Du er sendt i byen for at købe italiensk rødvin for et par venner. Da du er en særlig god kunde, giver vinhandleren dig 400 kr. i rabat. I stedet for at aflevere både rabat og vin til vennerne, stikker du de 400 kr. i lommen til dig selv. Lyder det fair? Nej vel?

Derfor vælger AP Pension også at betale kickback tilbage til kunderne. Kickback er den storkunderabat, som AP Pension opnår i investeringsforeningerne, fordi selskabet investerer mange penge.

I 2015 fik kunderne i AP Pension samlet 125 mio. kr. tilbage i kickback. AP Pension er nemlig ejet af kunderne og har derfor ikke andre interesser at pleje end kundernes opsparing.

Vokseværk på opsparingen

For den enkelte kunde er størrelsen af kickback i gennemsnit omkring 0,5 pct. af opsparingen. Det lyder måske ikke af meget, men efter et langt opsparingsforløb og med effekten af renters rente kan det betyde mere end tusind kroner ekstra i pension om måneden.

Indbetaler du f.eks. 4.500 kr. om måneden i 30 år med i gennemsnit 5 pct. i afkast og med 0,50 pct. i kickback, vil din opsparing være 187.000 kr. mere værd efter de 30 år end uden kickback.

Efter 40 år vil den være 393.000 kr. mere værd, og den opsamlede kickback vil dermed udgøre 11 pct. af din samlede opsparing.

Tjek, hvad du fik i 2015

Du kan se, hvor meget du har fået i kickback, ved at logge på www.appension.dk/minpension med dit NemID. Her skal du klikke på Depotoversigt og vælge 2015 under Vælg år. Under Afkast kan du se, hvor meget du fik i kickback sidste år.

Log på portalen

Kan du ikke se din kickback?

Nogle firmakunder i AP Pension har valgt at fordele kickback’en ligeligt mellem alle virksomhedens medarbejdere og ikke individuelt til hver enkelt medarbejder. Det kaldes kollektiv kickback. Hvis du har denne ordning, kan du ikke se sin andel af kickback på Min Pension.

Det samme gælder, hvis du sparer op i gennemsnitsrente. Her bruges kickback til at styrke den kollektive buffer, som sikrer, at AP Pension kan leve op til kundernes garantier.

 

Vil du vide mere?