Har du mere eller mindre end andre som dig?

Er din opsparing større eller mindre end gennemsnittet? Og hvor godt er du forsikret? I appen Mobil AP kan du snart sammenligne pensionsordning med andre, der ligner dig. Som smagsprøve får du her seks eksempler på typiske kunder i AP Pension.

Er en mio. kr. på pensionsopsparingen meget eller lidt, når man er en kvinde på 55 år? Og hvordan har andre valgt at dække sig ind, hvis de bliver for syge til at arbejde?

Hvis du har appen Mobil AP*, kan du snart holde din pensionsordning op mod andre kunder i AP Pension, der har samme køn og alder som dig. Blandt andet kan du sammenligne løn, opsparing og forsikringer.

Mens du venter på den nye feature, kan du her i artiklen se gennemsnitstal for seks udvalgte kundetyper. Dine egne tal finder du ved at logge på Mobil AP eller http://appension.dk/minpension

Eksempel: 35-årige er godt i gang

Mænd og kvinder på 35 år sparer i gennemsnit 15 pct. af deres løn op til pension. Mændene ligger lidt foran kvinderne på samlet opsparing. Det skyldes formentlig, at mændene har en lidt højere løn.

 Løn   Indbetaling til pension   Samlet opsparing   Dækning ved invaliditet 
Kvinde (35 år)   422.000 kr./år  15 pct. af løn  312.000 kr.  313.000 kr./år (74 pct. af løn)
Mand (35 år)  438.000 kr./år  15 pct. af løn  333.000 kr.  326.000 kr./år (74 pct. af løn)

 Kilde: Data fra AP Pension. Tallene gælder aktive kunder og dækker alene over deres ordning i AP Pension.

Eksempel: 45-årige har doblet op

De 45-årige har omtrent dobbelt så stor en samlet opsparing som de 35-årige. De har valgt at få en lidt mindre procentdel af deres løn udbetalt, hvis de mister deres erhvervsevne (invaliditet).

   Løn   Indbetaling til pension  Samlet opsparing    Dækning ved invaliditet 
Kvinde (45 år)   497.000 kr./år  15,5 pct. af løn    613.000 kr.  351.000 kr./år (71 pct. af løn)
Mand (45 år)  524.000 kr./år  15,5 pct. af løn   667.000 kr.  372.000 kr./år (71 pct. af løn)

Kilde: Data fra AP Pension. Tallene gælder aktive kunder og dækker alene over deres ordning i AP Pension.

Eksempel: 55-årige har sat turbo på indbetalingen

Både mænd og kvinder vælger at skrue op for deres pensionsindbetalinger, efterhånden som pensionen rykker nærmere. Til gengæld skruer de ned for deres dækning ved invaliditet.

   Løn   Indbetaling til pension   Samlet opsparing    Dækning ved invaliditet
Kvinde (55 år)   527.000 kr./år  16,8 pct. af løn    965.000 kr.  335.000 kr./år (64 pct. af løn) 
Mand (55 år)  562.000 kr./år  16,8 pct. af løn  1.030.000 kr.  354.000 kr. /år (63 pct. af løn)

Kilde: Data fra AP Pension. Tallene gælder aktive kunder og dækker alene over deres ordning i AP Pension.

Feature klar i december

Den nye feature, hvor du kan sammenligne med andre kunder på præcis din alder, vil være tilgængelig i appen i løbet af december 2016. Hold øje med din indbakke, hvor du vil få nærmere information.

*Note: Mobil AP er et tilbud til dig, der (som de fleste kunder i AP Pension) har hele din pensionsordning i AP NetLink. Hvis du har en traditionel pensionsordning, kan du ikke bruge appen. Flere end 5.500 kunder har allerede downloadet Mobil AP, der blev lanceret i sommer.



Vil du vide mere?