Følg din pension på mobilen

Med AP Pensions app, Mobil AP, får du som kunde hurtigt overblik over din pensionsordning. På appen kan du bl.a. se opsparing, afkast, forsikringer og udbetalinger.

Vil du have et enkelt overblik over din pensionsordning, er Mobil AP noget for dig. Appen præsenterer let og overskueligt de vigtigste informationer om din pensionsordning i AP Pension.

Du kan blandt andet tjekke:

  • Din pension
    Se indbetalinger, opsparing, afkast, kickback, omkostninger, og hvor meget du kan få i pension.
  • Dine forsikringer
    Se dine dækninger ved død, invaliditet og kritisk sygdom.
  • Din adgang til AP Pension
    Via appen kan du ringe eller maile til AP Pension.

Mobil AP er et tilbud til dig, der (som de fleste kunder i AP Pension) har hele din ordning i AP NetLink. Kunder med en traditionel pensionsordning og kunder med både AP NetLink og den traditionelle ordning kan ikke bruge appen.

Sådan kommer du i gang

  • Download appen til din mobil via App Store eller Google Play. Søg blot på 'AP Mobil' eller 'AP Pension'.
    Har du en Windows Phone, en tidligere version af iOS (før version 8.0) eller Android (før version 4.4.4), kan du i stedet bruge dette link https://mobiloverblik.appension.dk/
  • Log på www.appension.dk/minpension med dit NemID, og klik på 'Mobil opsætning' i menubjælken.
    Hvis du ikke har menupunktet 'Mobil opsætning', skyldes det, at din pensionsordning ikke (udelukkende) er en AP NetLink-ordning, og du kan derfor ikke bruge appen.
  • Herefter skal du oprette en firecifret mobilkode.
  • Efter 10 minutter er din app klar med dine data.

 

Mobil AP er lanceret i version 1.1, som vi løbende forbedrer, bl.a. på baggrund af de input, vi får fra kunderne. Du er derfor velkommen til at sende dine input og erfaringer med appen til app@appension.dk.

 

Vil du vide mere?