Du har da styr på, hvem der får pengene, ikke?

De fleste har en livsforsikring i deres pensionsordning, og udbetalingen ved død summer nemt op i et millionbeløb. Så det er ikke ligegyldigt, hvem der får pengene. Vær især opmærksom, hvis der sker ændringer i dit liv.

Bryllup, skilsmisse, børn, ny samlever…

Forandringer i dit liv kan også kræve forandringer i din pensionsordning. F.eks. ønsker du måske at ændre, hvem der skal have en udbetaling, hvis du dør tidligt. Udbetalingen kommer dels fra din livsforsikring (som de fleste kunder har), dels fra din opsparing. I alt kan det nemt blive til en eller flere millioner kroner.

Hvis du ikke har indsat en anden begunstiget, er det ”nærmeste pårørende”, der får udbetalingen. Den regel sikrer, at pengene i langt de fleste tilfælde lander i de lommer, hvor den afdøde ville have dem til at lande.

Hvem er din(e) nærmeste pårørende?

Hvis din pensionsordning er oprettet i 2008 eller senere, er nærmeste pårørende (i rækkefølge):

  1. Ægtefælle eller registreret partner
  2. Samlever, som enten har boet sammen med dig i to år, eller som du har barn med*
  3. Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn mv.
  4. Arvinger ifølge testamente
  5. Øvrige arvinger.

*NB! Hvis din ordning er oprettet i 2007 eller tidligere, er din samlever ikke med i rækken. Her vil det altså være dine børn/arvinger, der får udbetalingen, hvis du ikke har en ægtefælle/registreret partner.

Sådan sikrer Jonas sin nye kæreste

Jonas er skilt og har to børn fra sit tidligere ægteskab. Mens de var gift, var det hans hustru, der ville få en udbetaling ved Jonas’ død, men efter skilsmissen er det de to børn, der er nærmeste pårørende og skal dele pengene.

Efter nogle år som single får Jonas en ny kæreste (Mette) og de to flytter sammen i et nyt hus. Jonas har oprettet sin pensionsordning inden 2008, så selv efter 20 års samliv får Mette ikke en krone, hvis Jonas dør. Medmindre de to gifter sig.

Sådan ønsker Jonas ikke, at det skal være. Derfor vælger han, efter at de har boet sammen i nogle år, at indsætte Mette som begunstiget. Han får indskrevet i sin police, at Mette skal have halvdelen af udbetalingen ved Jonas’ død, mens Jonas’ to børn skal dele den anden halvdel.

Efter 15 år sammen går Jonas og Mette fra hinanden. Nu er det vigtigt, at Jonas husker at ændre sin ordning. Ellers vil Mette fortsat få halvdelen af dækningen ved hans død, da hun er indsat som navngivet begunstiget.

Janni ønsker alle penge til børnene

Janni har for nogle år siden mistet sin mand, som hun har tre børn sammen med. Hun flytter nu sammen med Christian. Jannis pensionsordning er oprettet efter 2007, så efter to års samliv vil Christian få hele udbetalingen ved hendes død. Indtil da er det børnene, der vil få udbetalingen.

Janni ønsker ikke, at Christian skal have en udbetaling, så hun indsætter sine børn som begunstigede.

Vil Jens lade Signe stå alene med gælden?

Jens er flyttet sammen med Signe i et nybygget hus, som de har købt sammen. De har ikke boet sammen før og har ingen børn. Jens har oprettet sin pensionsordning efter 2007 og tror, at Signe som samlever får udbetalingen ved hans død. Men det gør hun først, når de opfylder reglen om to års samliv (eller får barn).

Indtil da står Signe alene med boliggælden, hvis Jens pludselig dør. Da Jens bliver opmærksom på reglerne, vælger han derfor at indsætte Signe som navngivet begunstiget.

Hvad gælder for din ordning?

Hvis du har en pensionsordning i AP Pension, kan du se online, om det er nærmeste pårørende eller en anden begunstiget, der får en udbetaling ved din død. Log på www.appension.dk/minpension, vælg menupunktet Policeoversigt, og klik på Begunstiget i toppen af siden.

Under menupunktet Dækninger kan du se, hvor meget der vil blive udbetalt ved din død.

Hvis du ikke ved, om din samlever er nærmeste pårørende på din ordning, kan du kontakte AP Pension. Det samme gælder, hvis du ønsker at ændre eller indsætte en begunstiget.

 

Vil du vide mere?