AP Pension opnår flot ejendomsafkast mens byudviklingen i Danmark styrkes

AP Pension har i mange år formået at kombinere ønsket om udvikling og vækst i hele landet med solide afkast til kunderne - hele 9,8 procent 2017. Det flotte afkast er skabt på baggrund af gode ejendomsinvesteringer i hele Danmark, såsom i Holbæk, og Silkeborg, hvor AP Pension netop har investeret stort i byggeprojekter.

AP Pension har igen leveret nogle af pensionsbranchens bedste afkast på ejendomsinvesteringer. I 2017 nåede de op på hele 9,8 procent. Det gør direktør for AP Ejendomme, Peter Olsson, til en stolt mand i disse dage, for det er AP Pensions investeringer i ejendomsprojekter spredt over hele Danmark, der ligger til grund for det flotte resultat. Peter Olsson uddyber:

- Vores mål er at bygge boliger for almindelige danskere med god beliggenhed. Igennem årene har vi opbygget en spidskompetence inden for udvikling af ejendomsprojekter i hele landet, og vi imødekommer byernes udfordringer og visioner. For os er det vigtigt at understrege, at det er et strategisk valg, at vi bygger over hele Danmark.

 

Nyt højhus på havnefronten i Holbæk

Ét af AP Pensions ejendomsprojekter foregår i Holbæk, hvor planerne om en havneby er ved at tage form. Sparekassen Sjælland-Fyn har nemlig købt en del af havnebyen, og er nu i gang med at bygge et topmoderne finanshus, der skal huse 50 medarbejdere. Havnebyen skal være med til at styrke Holbæk med ny arbejdskraft og nye tilflyttere. AP Pension er med til at bidrage til denne udvikling med et højhusprojekt, der skal have op til 60 boliger:

- Det er i dén grad et kvalitetsstempel for hele Holbæk, at AP Pension investerer i byen, og det lover godt for Holbæks fremtid, at vi er i stand til at kunne tiltrække disse former for investeringer, fortæller adm. direktør fra Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson.

 

Ny skyline i Silkeborg

AP Pension har også gang i flere spændende ejendomsprojekter i Jylland. På den anden side af Storebælt i Silkeborg, har byrådet for nylig vedtaget en lokalplan, der gør det muligt at realisere planerne om at etablere en række nye etageejendomme på Silkeborgs bedst beliggende grund. Med planen ønsker byrådet at sikre liv og aktivitet i Silkeborg bymidte. AP Pension er med til at virkeliggøre denne vision ved at opføre en hævet grøn bypark inspireret af New York High Line og tegnet af C.F. Møllers tegnestue. Bebyggelsen der bærer navnet Søtorvet kommer til at bestå af 280 boliger.

- Silkeborg er en levende by, og det er vigtigt at vi også fremadrettet sikrer liv, handel og oplevelser i byen. Det er Søtorvet med til at sikre, og det er dejligt, at det er et projekt, som både henter sin inspiration fra lokale projekter og fra internationale storbyer, udtalte Steen Vindum, Silkeborg Kommunes borgmester i den forbindelse.

 

Fornuftige afkast uden dyre mellemled

Det er AP Pensions mål at investere i ejendomme for at skabe bedst mulige afkast til gavn for alle kunderne. Det kommer til udtryk ved at medarbejderne i ejendomsudviklingsafdelingen selv finder grundene og dernæst selv styrer byggeprojekterne, så de dyre mellemled undgås.

- På den måde er vi i stand til at agere uafhængigt og mest fordelagtigt i forhold til den enkelte investering og i forhold til den enkelte bys behov, understreger Peter Olsson og tilføjer:

- I praksis betyder det, at vi trækker på vores egen kompetence og ekspertise inden for boligområdet med fokus på at generere fornuftige afkast. Med denne model skaber vores ejendomsprojekter kontinuerligt fornuftige afkast til AP Pensions kunder.

 

Kom forrest i lejekøen

Som kunde i AP Pension får du først og fremmest del i de solide afkast, som ejendomsinvesteringerne giver. Men samtidig står du og din nærmeste familie forrest i køen til at leje de attraktive boliger i f.eks. Silkeborg, Horsens og Holbæk.

 

Læs her, hvordan du kommer forrest i køen

Vil du vide mere?