Økonomisk Ugebrev kårer AP Pension til Danmarks bedste pensionsselskab

AP Pension er fortsat kundernes foretrukne pensionsselskab. Igen i år stryger AP Pension nemlig til tops i Økonomisk Ugebrevs rating af de bedste kommercielle pensionsselskaber i 2019.

Igen i år indtager AP Pension førstepladsen i erhvervsmediet Økonomisk Ugebrevs rating af de kommercielle pensionsselskaber i det årlige Pensionssurvey. I undersøgelsen af de kommercielle pensionsselskaber har 525 pensionsopsparer givet deres syn på, hvordan selskaberne klarer sig, når det kommer til service og rådgivning samt investeringsafkast.

I alt seks kommercielle pensionsselskaber er med i undersøgelsen, og når det kommer til service og rådgivning, er AP Pension med helt i top med en gennemsnitlig score på 3,5 ud af en skala fra ét til fem.

Når det kommer til vurderingen af selskabernes investeringsafkast, er AP Pension ligeledes med helt i toppen med en score på 3,32. I den samlede vurdering af pensionsselskaberne ender AP Pension med en score på 3,41. Dermed har AP Pension god afstand til andenpladsen, som to selskaber deler med en score på 3,35.

Med resultatet forsvarer AP Pension sin førsteplads fra sidste år i samme undersøgelse.

Adm. direktør i AP Pension Bo Normann Rasmussen er stolt over resultatet, og han glæder sig over at det store arbejde, som AP Pension har gjort for at sikre sine kunder solide økonomiske resultater og en høj service og rådgivning belønnes.

Men resultatet får ikke AP Pension til at slække på arbejdet frem over. Tværtimod.

-Resultat får os ikke til at hvile på laurbærerne. Tværtimod. Resultatet af undersøgelsen giver os en endnu større lyst til at fortsætte det hårde arbejde, der skal til for at skabe de bedst mulige resultater. Vi vil hele tiden udvikle os, derfor ser vi konstant på, om der er noget nyt, vi kan gøre, fortæller Bo Normann Rasmussen.

I undersøgelsen bliver AP Pension og Skandia vurderet som ét samlet selskab, idet AP Pension overtog Skandias danske aktiviteter den 2. januar 2019. Dermed bliver der ikke udarbejdet en selvstændig score for Skandia.

Ifølge undersøgelsen er tilfredsheden med at have sin pensionsopsparing placeret i et kommercielt pensionsselskab i gennemsnit højere end tilfredsheden ved at have den placeret i en bank.

Vil du vide mere?