AP Pension og Per Aarsleff A/S indgår trecifret millionkontrakt om bolig- og erhvervsbyggeri centralt i Odense

AP Pensions ejendomsselskab AP Ejendomme og Per Aarsleff A/S har netop underskrevet kontrakt på de tre sidste byggegrunde på Thomas B. Thriges Gade i Odense. Totalentreprisen omfatter opførelse af 28.000 kvadratmeter kombineret bolig og erhverv på en af Odenses mest centrale placeringer, som AP Pension i midten af 2016 vandt i et offentligt udbud afholdt af kommunen og Realdania. Aftalen har en værdi af 350 mio. kroner.

AP Ejendomme og Per Aarsleff A/S har netop indgået kontrakt på opførelsen af tre bygninger i den centrale bymidte i Odense. Projektet udføres i totalentreprise. De tre bygninger, Albani Karréen, Fisketorvs Karréen og Nørregadehuset kommer til at rumme 28.000 kvadratmeter bolig og erhverv, og de kommer til at genskabe forbindelsen mellem Overgade og Vestergade i Odense. Kontraktsummen for projektet er 350 mio. kroner.

- I AP Pension er vi altid på udkig efter markante placeringer, hvor vi fra bunden kan skabe ejendomsprojekter, der gør en forskel både for områdets beboere og for vores kunder. Det er derfor et stort privilegie, at vi med Aarsleff som totalentreprenør inden længe begynder byggeriet på nogle af Odenses bedst beliggende grunde, siger direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

Projektet, som Aarsleff nu skal virkeliggøre på vegne af AP Ejendomme, bliver til i tæt samarbejde med arkitekterne Arkitema Architects og rådgivningsfirmaet Midtconsult Holding A/S. Det er tanken, at projektets boliger og attraktive butikker skal være med til at fortætte bymidten og understøtte ambitionen om Odense som en levende by.

- Hos Aarsleff er vi stolte af, at AP Pension har valgt os som totalentreprenør på dette spændende projekt i Odense, som er både flot og ambitiøst, men som samtidig er i fuld overensstemmelse med visionerne for Odenses fremtidige bymidte. Vi har tidligere arbejdet sammen med AP Pension på projekter i København, og det glæder os naturligvis, at det gode samarbejde mellem AP Pension og Aarsleff nu har ført til indgåelse af kontrakten i Odense, siger sektionsdirektør i Per Aarsleff A/S, Ulrik Therkilsen.

Projektet er afstemt efter den eksisterende bebyggelses udseende, og de tre karréeres facader bliver bygget i forskellige nuancer af teglsten, som kombineret med fremhævede lyspartier omkring vinduer og karnapper vil skabe et levende udtryk for bebyggelsen. De tre karréer bliver fordelt på 3-7 etager, og i stueetagen etableres butikker og et fødevaremarked samt trappeopgange til boligerne, som er placeret på de overliggende etager. Alle boliger har adgang til altan eller gårdrum.

- Odense er inde i en rivende udvikling, hvilket gør byen meget attraktiv for os som investor. Ikke nok med at vi med denne investering sikrer vores kunder et solidt afkast, men vi får også lov til at realisere et byggeri som Odense, og vi hos AP Pension kan være stolte af, fortæller Peter Olsson.

Projekteringen begynder nu, mens selve byggeriet forventes påbegyndt i løbet af sommeren 2018. Byggeriet er planlagt til at være afsluttet ved udgangen af 2020.

Yderligere oplysninger

Peter Olsson, direktør AP Ejendomme, telefon 2098 5018

Ulrik Therkilsen, Sektionsdirektør, Per Aarsleff A/S, telefon 4033 8183

Om AP Pension

AP Pension er Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab med en samlet årlig præmiebetaling på knap 7 mia. kroner og en formue på mere end 104 mia. kroner. AP Pension er ejet af kunderne, og selskabet har målt på afkast gennem de seneste år været blandt landets førende pensionsselskaber. Læs mere på www.appension.dk.

Om Per Aarsleff

Aarsleff er en af Danmarks førende entreprenører med en omsætning på 10,4 milliarder kroner i regnskabsåret 2015/2016. Større byggeprojekter gennemføres typisk i One Company-sam­arbejde med en høj grad af egenproduktion med deltagelse af de af koncernens selskaber, som udfører byggegruber, funderingsarbej­der, underjordiske bygværker, byggeri og totale teknikentrepriser. Helst med tidlig inddragelse i design- og planlægning. Læs mere om Aarsleff på www.aarsleff.com

 

Vil du vide mere?