AP Pension har superloyale kunder

Den årlige loyalitetsmåling blandt pensionsselskaberne, BrancheIndex Pension, er netop offentliggjort, og igen i år kan AP Pension bryste sig af at have de mest loyale kunder blandt de kommercielle pensionsselskaber.

BrancheIndex Pension 2017, som er en årlig undersøgelse, der gennemføres af Loyalty Group, afdækker danskernes loyalitet og tilfredshed med deres pensionsselskab. Undersøgelsen sætter blandt andet fokus på kundernes tilfredshed, den værdi, de får for pengene, selskabernes evne til at informere, tillid til forvaltning og image.

Siden 2012 har AP Pension toppet den årlige loyalitetsmåling, og igen i år lander AP Pension helt i front blandt de kommercielle selskaber. 

Brancheindex

- Jeg er utrolig stolt af, at BrancheIndex Pension for sjette gang i træk viser, at vi har de mest loyale kunder blandt de kommercielle pensionsselskaber. Vi ved, at det, vi især bliver målt på i loyalitetsmålingen, er de hårde økonomiske faktorer. Og her er jeg rigtig glad, for i både 2016 og i 2017 har vi leveret stærke afkast til vores kunder. Det afspejler sig i loyalitetsmålingen, hvor vi vurderes til at levere mest værdi for pengene. Det hænger sammen med, at vi giver vores kunder frit investeringsvalg, så de har mulighed for at få det bedst mulige afkast. Det er noget, vi kan gøre, da vi via vores kundeejerskab ikke er bundet til særlige investeringsfonde, siger adm. direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen.

AP Pension ligger i toppen, når det kommer til pensionsselskabets evne til at levere værdi for pengene, evne til at informere, tillid til forvaltning og image.

AP Pension ligger desuden med helt fremme i feltet på tre parametre:

  • Kundernes tilfredshed med deres pensionsselskab
  • Hvor attraktivt kunder finder deres nuværende pensionsselskab i forhold til andre
  • Hvor sandsynligt det er, at kunderne ville vælge deres nuværende pensionsselskab igen.

- Noget, der helt sikkert har påvirket årets loyalitetsmåling, er, at vi i år introducerede AP Loyalitetsbonus. Det er en særlig bonus, der er udtryk for, at vi som kundeejet selskab kun skal tjene vores kunder, og at vi igennem årene har formået dels at opnå gode afkast, dels at bygge en solid egenkapital op. Vores egenkapital er nu større end lovens krav, og derfor mener vi, at det er naturligt, at vi sender nogle af disse penge retur til vores kunder. Konkret sender vi i 2017 500 millioner kroner tilbage til fordeling blandt alle vores kunder. Alle disse faktorer kombineret med en god kundeservice er med til endnu engang at sikre os den flotte placering, fortæller Bo Normann Rasmussen.

Den flotte placering i årets loyalitetsmåling får ikke Bo Normann Rasmussen og AP Pension til at hvile på laurbærbladene. Han forsikrer, at også i 2018 vil AP Pension arbejde hårdt for at fastholde og udbygge antallet af loyale kunder.

For yderligere oplysninger kontakt:

Bo Normann Rasmussen, adm. direktør AP Pension, 61 61 05 92

Vil du vide mere?