AP Pension har givet tilbud om at træde ind i ejerkredsen af Nykredit

AP Pension og fire andre danske pensionsselskaber har givet tilbud om at træde ind i ejerkredsen af Nykredit.

AP Pension er med i et PFA-ledet konsortium, der netop har tilbudt at købe 16,9 procent af aktierne i Nykredit til en samlet pris på 11,6 mia. kroner fra Forenet Kredit, Industriens Fond og Foreningen Østifterne. Udover AP Pension tæller konsortiet pensionsselskaberne PFA, PensionDanmark, PKA og MP Pension. AP Pensions andel af investeringen er 1,1 mia. kroner (1,63 procent ejerandel).

- For AP Pension er der tale om en drømmeaktie, idet Nykredit for det første er en virksomhed med en stærk ledelse og direktion. For det andet er det en markedsledende virksomhed med god indtjening og et solidt vækstpotentiale, og endelig for det tredje er det en lavrisiko aktie, som er illikvid og unoteret. Konkret betyder det, at investeringen passer særdeles godt i vores garanterede miljø, hvor den giver god diversifikation med høj sikkerhed. Det sker sjældent, at en så attraktiv aktie er tilgængelig i den økonomiske størrelsesorden, som vi her ser, siger adm. direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen og fortsætter:

- Investeringen er forankret i et stærkt konsortium, hvor AP Pension er det ene af to kommercielle selskaber. Der er populært sagt tale om en gruppe af handlekraftige og langsigtede investorer. Konsortiet har på fremragende vis været ledet af PFA, som sammen med Nykredit har fundet en løsning, der sikrer, at Nykredit dels fastholder sin konkurrencekraft, dels sikrer evnen til at overholde lovens solvenskrav – også i tiden fremover. 

Læs konsortiets fælles pressemeddelelse:

Vil du vide mere?