Projektleder i AP Pension

I AP Pension har vi en ambition om at udbygge og styrke vores position, som en af de ledende aktører indenfor pensionsbranchen. Derfor søger vi erfarne projektledere, som kommer til at være med til at præge udviklingen i AP Pension i dag og årene fremover. Du kan søge om at blive en del af AP Pensions projektafdeling her under ledige stillinger. Rekrutteringen sker i samarbejde med Compass Human Resources Group.

Bliv en del af udviklingen af Projektorganisationen

AP Pension har de seneste år foretaget en lang række strategiske tiltag for at styrke og udvikle projektområdet, der i 2017 blev forankret hos Direktionen. Projektafdelingen består både af projekt- og programledere, scrum mastere, arkitekter, testere, forretningsanalytikere. Derudover har projektporteføljen aldrig været større end nu og rejsen mod et agilt projekt-set-up er højt prioriteret, ligesom ambitionsniveauet også er højt. 

Om AP Pension

I AP Pension er vores motto din pension - vores ansvar, og det er et ansvar, vi tager alvorligt. Vi handler derfor altid ud fra, hvad der samlet set er bedst for kunderne. Det betyder, at udviklingen i AP Pension vil være forankret i at skabe værdi for vores kunder. I AP Pension skaber medarbejderne fundamentet for organisationen. Vi tæller i fællesskab omkring 500 kolleger, med kompetencer inden for mange forskellige forretningsområder. Derfor er der også en bred kontaktflade, hvor vi lægger vægt på sociale arrangementer og oplysning på tværs af organisationen.

Hør mere om jobbet her 

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet som projektleder i AP Pension, og hvordan det er at arbejde hos os, så se med nedenfor, og hør en af vores projektledere fortælle om sin hverdag.