Et godt pensionsselskab

Sådan finder I det pensionsselskab, der er bedst for jer

  1. Vælg pensionsselskab ud fra jeres værdier
  2. Sådan spotter I potentialet for gode afkast
  3. AP Pension er ejet af kunderne
Det er en god idé at gå efter et pensionsselskab, hvor værdierne matcher det, I ønsker at tilbyde jeres medarbejdere. Her kan fx ejerforholdet eller tilgangen til at investere spille en rolle.

Store, aktionærejede virksomheder har måske nemmere ved at identificere sig med aktionærejede pensionsselskaber, mens mindre virksomheder i højere grad kan være tiltrukket af kundeejede selskaber.
I en måling, som AP Pension fik gennemført i 2015, tager ”gode afkast” førstepladsen, når danskerne prioriterer, hvad der er vigtigst i deres pensionsordning. Og med god grund. For efter 40 års opsparing kan over halvdelen af en kundes pensionsopsparing nemt komme fra afkast.

Det er umuligt at forudsige, hvilke selskaber der fremover skaber bedst afkast. Men ved at spørge til fx investeringstilgang, kundernes mulighed for at vælge mellem risikoprofiler og selskabets historiske afkast kan I få bragt fakta og argumenter ind i dialogen. Det giver ofte et bedre grundlag, når I skal vælge selskab.
Se på, hvilke forsikringsdækninger medarbejderne bliver tilbudt, og hvordan jeres virksomhed er dækket, hvis en medarbejder bliver langvarigt sygemeldt. Her kan det også være en fordel, at medarbejderne har fleksibilitet til at skrue op eller ned for dækningerne, når deres livssituation ændrer sig.

Gode dækninger koster mere, så vurder ikke alene kvaliteten ud fra prisen, men fokuser også på, hvilken økonomisk tryghed jeres medarbejdere opnår.
Indbetalinger og afkast har størst betydning for jeres medarbejderes pension. Men det er bestemt også værd at holde øje med, hvad de betaler i omkostninger.

Undersøg både de direkte omkostninger, som betaler for fx kundeservice, administration, it-udvikling og pensionsselskabets lønninger, samt de indirekte omkostninger, som fx relaterer sig til investering.
I kan fx bede om at se undersøgelser, der dokumenterer tilfredsheden blandt selskabets andre firmakunder. Eller I kan spørge, hvilke referencer I må kontakte.

Det er også oplagt at spørge ind til uddannelsesniveauet blandt selskabets rådgivere, så I ved, at jeres medarbejdere er i trygge hænder. Og det kan være interessant at vide, om selskabet proaktivt henvender sig til jer, når det lancerer nye services og produkter.
Udlodning af kapital og direkte udbetaling af rabatter fra investeringsforeninger er to eksempler på unikke tilbud.

Spørg ind til, hvordan pensionsselskabet adskiller sig fra konkurrenterne, og hvilke særlige fordele jeres virksomhed og medarbejdere opnår.
AP Pension er et 100 procent kundeejet og uafhængigt pensionsselskab. Vi gør det, der er bedst og mest enkelt for vores kunder – også i situationer, hvor det er lettere for os at gøre noget andet.

Fx er vi det eneste selskab, der betaler den rabat, vi får i investeringsforeningerne, direkte tilbage til kunderne. Og vi har besluttet at udbetale i alt 1 mia. kr. af vores egenkapital – penge, som fordeles blandt alle vores kunder.

Hvis du vil høre mere om jeres muligheder i AP Pension, er du velkommen til at booke et møde her på siden.

Vil du vide mere?

Hvad drejer din henvendelse sig om?

Har du læst vores guides?

Ring til os

Kundeservice 3916 5000

Skriv til os