AP Pension fortsætter med høje depotrenter i 2019

I 2019 kan AP Pension fortsat tilbyde kunderne høje depotrenter. Kunderne kan i 2019 se frem til at få forrentet deres opsparing med 3,0 procent før skat.

Flere danskere ønsker fortsat at placere deres pensionsordning på en måde, så de ved, at deres opsparing vokser støt og roligt og ikke taber i værdi. Det kan de få i det såkaldte gennemsnitsrente-miljø, hvor de opnår en rente (også kaldet en depotrente), som bliver udjævnet over årene, og som betyder, at de ikke bliver ramt af udsving på aktiemarkedet på samme måde, som kunder der har valgt at spare op i markedsrente.

AP Pension har i mange år givet sine kunder nogle af markedets højeste depotrenter, og de høje depotrenter fortsætter i 2019.

Depotrenten i de nytegnende rentegrupper er nemlig 3,0 procent før skat i 2019. Det betyder, at en ny kunde, der har valgt at placere sin opsparing i gennemsnitsrente, herunder AP Flexfonden og AP Stabil, kan forvente at få 30.000 kr. i rente, hvis han eller hun har en opsparing på 1 mio. kr.

Som kunde i AP Pension kan man frit vælge den kombination af tryghed og risiko, som man ønsker. For dem, der ønsker trygheden, giver AP Pension netop mulighed for at vælge depotrente, hvor renten bliver udjævnet over tid.

Vil du vide mere?