Sådan er din pension bygget op
Din pension består af to dele: Forsikring, der giver dig et økonomisk sikkerhedsnet, mens du arbejder og en opsparing, der sikrer, at du også kan leve godt, når du går på pension og ikke længere får løn.
Pensionsbidrag
Hver måned indbetaler du og/eller din arbejdsgiver et beløb til din pensionsordning. Beløbet dækker både dine forsikringer, din opsparing og administration af dine ordninger.
Dine forsikringer
Din arbejdsgiver har ofte valgt nogle basisdækninger på dine vegne. Det kan være dækning ved invaliditet og dødsfald. Hvis du ikke synes, du er dækket godt nok ind af dem, kan du vælge til efter behov. Her på siden kan se, hvilke muligheder du har. Du kan også kontakte din pensionsrådgiver, hvis du har brug for hjælp.
Din opsparing
AP Pension investerer din opsparing i forskellige aktiver for at sikre, at du får størst muligt afkast på din opsparing. Afhængig af din egen risikovillighed og af, hvor tæt du er på pensionsalderen, kan du vælge at placere din opsparing til depotrente eller til markedsafkast.
Markedsafkast
Her bliver din pensionsopsparing forrentet med markedsafkastet. Det vil sige, at afkastet år for år er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder.
Læs mere om markedsafkast her
Depotrente
Her bliver din opsparing forrentet med en gennemsnitlig forrentning, der fastsættes for et år ad gangen. Ordningen sikrer en fast, stabil forrentning over årene.
Læs mere om depotrente her
Pensionstype
Endelig skal du tage stilling til er, hvilke pensionstyper du vil have. Du kan vælge mellem kapital-, rate- eller livsvarig livrentepension.
Læs mere om forskelle og udbetalinger her

