Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Markedsafkast

AP NetLink er AP Pensions markedsafkastprodukt, og det vælger de fleste af AP Pensions kunder. Med markedsafkast kan du få et højere afkast end med en depotrente, men du risikerer også i perioder at få mindre gunstige afkast eller ligefrem tab.

Tre måder at investere på

Med en AP NetLink pensionsordning vælger du selv, hvor tæt du vil følge investeringen af din opsparing. Din pensionskonsulent hjælper dig med at finde ud af, hvilken løsning der passer bedst til dig.

Vi vælger for dig - UdløbsFonde
Ideen bag UdløbsFonde er, at du meddeler AP Pension, hvornår du regner med at gå på pension. Derefter sørger AP Pension for den mest hensigtsmæssige fordeling mellem aktier, obligationer og depotrente undervejs i opsparingsforløbet. I starten vil der altid være en stor andel af aktier, som så i løbet af din opsparingsperiode gradvist bliver udskiftet med flere og flere obligationer og AP Pensions depotrente. Med en UdløbsFond skal du altså ikke bekymre dig om, hvorvidt opsparingen er fornuftigt investeret, og om noget skal flyttes. Det sørger AP Pension nemlig for.

Vi vælger sammen - ProfilFonde
Her vælger du selv, hvilken risiko du vil tage, men overlader investeringsstrategien til AP Pensions fondsafdeling. Her sidder en gruppe eksperter, der sammensætter ProfilFonde med underliggende investeringsfonde. Men du vælger selv aktivt, hvor stor en del, der må være aktier, og hvor længe du vil have denne aktieandel. Du bliver altså ikke automatisk flyttet til en ProfilFond med en lavere aktieandel og dermed mindre risiko, jo tættere du kommer på pensionering.

Du vælger selv - Investeringsfonde
Den tredje og sidste mulighed er, at du selv vælger de fonde, som du ønsker at investere din opsparing i. Du kan vælge at investere i aktiefonde, obligationsfonde eller kombinere dem. Men beslutningen om fordelingen er du alene om. Du er også alene om at skifte risiko undervejs i opsparingsforløbet. Du kan se fondene her

Kombiner valgmulighederne

Du har også mulighed for at kombinere de tre valgmuligheder. Du kan f.eks. vælge, at 50 pct. af din opsparing skal placeres i en UdløbsFond, og 50 pct. af din opsparing skal placeres i selvvalgte investeringsfonde. Dermed bestemmer du selv din risiko for de sidste 50 pct. af din opsparing.

Kombiner depotrente og markedsafkast
Du kan også vælge at kombinere depotrente og markedsafkast med f.eks. 50 pct. af hver.

Mangler der noget på vores hjemmeside?

Klik her og giv os et tip

 

Hvor god var denne information?
1234567
Meget dårligMeget god
Tak for din vurdering!
Hvad kan gøre den bedre?


CO2 neutralt website
AP Pension • Østbanegade 135 • DK 2100 København Ø • tlf. 3916 5000 • email@appension.dk