Send link til siden til

Støtte og rådgivning

For at komme videre efter en svær diagnose kan mødet med andre, der er i samme situation, være en stor hjælp. Jo mere viden og hjælp, du får om din sygdom, jo bedre kan du kæmpe.

I en patientforening kan du få rådgivning og støtte til at komme videre efter en alvorlig sygdom. AP Pension tilbyder derfor gratis medlemskab af relevante patientforeninger, hvis du får en kritisk sygdom. Du tilmelder dig en relevant patientforening, hvis du sætter kryds ved det i ansøgningsskemaet til brug ved Kritisk Sygdom.

Gratis medlemskab af Hjerteforeningen

AP Pension samarbejder med Hjerteforeningen og kan derfor tilbyde dig op til to års gratis medlemskab, hvis du er ramt af kritisk hjertesygdom og har fået udbetalt et engangsbeløb gennem os.

Hjerteforeningen er en forening med over 100.000 medlemmer. Via foreningen har du adgang til viden og rådgivning til både dig og din familie og får hjælp til at håndtere en ny hverdag som hjertepatient.

Læs mere om Hjerteforeningen

Gratis medlemskab af Kræftens Bekæmpelse

AP Pension har også indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Alle kunder, der får en kritisk kræftsygdom, vil blive tilbudt et års gratis medlemskab af foreningen.

Kræftens Bekæmpelse har mere end 450.000 medlemmer, og det er bl.a. takket være støtten fra dem, at det er muligt for foreningen at tilbyde kræftpatienter og deres familier hjælp og vejledning undervejs i sygdomsforløbet.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelse

Gratis medlemskab af HjerneSagen

Kunder i AP Pension, der får en kritisk sygdom i hjernen, bliver tilbudt et års medlemskab af HjerneSagen.

HjerneSagen er en forening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre former for hjerneskade og for deres pårørende. Hos HjerneSagen kan man få råd og vejledning om sin nye livssituation, og man kan møde andre i samme situation.

Læs mere om HjerneSagen

Andre patientforeninger

Forneden finder du links til andre kendte patientforeninger i Danmark (som AP Pension dog ikke tilbyder gratis medlemskab af):

www.alzheimer.dk

www.dkblind.dk

www.scleroseforeningen.dk

www.muskelsvindfonden.dk

www.nyreforeningen.dk


Tilmeld dig

AP Update

Nyheder og information, om pension og forsikring, direkte til din e-mail 1-2 gange om måneden. Se eksempel
Kunde Mægler Bliv kunde