Fælles risikopuljer og selvstændige risikogrupper i AP NetLink
Fælles risikopulje eller selvstændig risikogruppe?
Virksomheder med færre end 250 medarbejdere samles i en fælles risikopulje med andre virksomheder. Virksomheder med fl ere end 250 medarbejdere tilbydes derudover at etablere deres egen selvstændige risikogruppe.
Formålet med risikopuljer og selvstændige risikogrupper er at etablere et bonussystem med mulighed for udlodning til medarbejderne både et-årigt og treårigt.
Et-årigt risikoregnskab
Risikoregnskabet er et-årigt. Hvis der er overskud, udbetales bonus til medarbejderne medio året efter opgørelsesåret. Overskuddet til hver enkelt sker i forhold til andelen af betalte risikopræmier. Hvis der er underskud, dækkes det af den betalte stop-loss præmie.
Det et-årige risikoregnskab bliver gjort således:
| + | Årets betalte risikopræmier |
| - (+) |
Årets skader ved død, invaliditet (opgjort efter LERG-princippet) og kritisk sygdom. (+) for reaktiverings gevinster |
| - | Betalte stop-loss præmier |
| = | Årets resultat |
Tre-årigt stop-loss regnskab
For de fælles risikopuljer og de selvstændige risikogrupper er der tillige et tre-årigt stop-loss regnskab, hvor et eventuelt overskud også fordeles til medarbejderne.
Halvdelen af stop-loss præmierne opsamles for en treårig periode. Herfra trækkes underskud i perioden. Er der herefter overskud, udbetales overskuddet medio året efter den tre-årige periodes afslutning. For en given tre-års periode, laves følgende stop-loss regnskab:
| + | Betalte stop-loss præmier i de 3 år |
| - | Underskud i de 3 år |
| - | 50 pct. af stop-loss præmierne de 3 år |
| = | Resultat |
Tabel 2: tre-årigt stop-loss regnskab
Uanset hvor præcist risikopræmier og stop-loss præmier er beregnet, kan man ikke helt eliminere tilfældige udsving i skader, hvorfor de andre 50 pct. reserveres til eventuelle fremtidige underskud.
Hvilket overskud får medarbejderne i risikopuljen andel i?
Virksomheder, der indtræder i fællespuljer, deltager i et eventuelt overskud, hvis de er med i det pågældende opgørelsesår uanset hvornår på året de er indtrådt. Virksomheden deltager i såvel det et-årige regnskab som i det tre-årige stop-loss regnskab.
Hvis virksomheden udtræder af den fælles risikopulje før et eventuelt overskud er fordelt til medarbejderne, mistes risikooverskuddet. Risikooverskuddet tilfalder i dette tilfælde de tilbageværende i risikopuljen. En virksomhed, som udtræder af en risikopulje for at skifte
til egen selvstændig risikogruppe, er undtaget denne bestemmelse.
Afgrænsning for selvstændige risikogrupper
Det et-årige regnskab afsluttes altid ultimo året uanset indtrædelsestidspunktet for virksomheden. Det tre-årige stop-loss regnskab afsluttes også ultimo året, men først når der er gået mindst tre hele kalenderår. Eksempel: En virksomhed indtræder 1/5-2007 med selvstændig risikogruppe. Det tre-årige stop-loss regnskab afsluttes ligeledes ultimo året. I ovennævnte eksempel vil stop-loss regnskabet løbe fra 1/5-07 til 31/12-10, altså tre år og 8 måneder.
Afgrænsning for fælles risikopuljer
Det et-årige regnskab afsluttes altid ultimo året uanset indtrædelsestidspunktet for virksomheden. Eksempel: En virksomhed indtræder 1/5-2009 i en fælles risikopulje. Virksomheden deltager i den fælles risikopuljes risikoregnskab for opgørelsesåret 2009. Virksomheden
deltager i det tre-årige stop-loss regnskab for puljen og følger puljens tre-års perioder.
Opgørelse af skader efter LERG-princippet
LERG-princippet benyttes både i riskopuljen/risikogruppen. LERG er en forkortelse af Lægeligt Estimeret ReaktiveringsGevinst. Efter LERG princippet indgår en lægelig vurdering ikke blot af skadens omfang, men også af skadesperioden og dermed hvorledes skaden fordeles over periodens risikoregnskaber.
Skift mellem risikopulje og risikogruppe
Skillelinien går som tidligere nævnt ved 250 medarbejdere, og da den enkelte virksomhed både kan forøge og reducere medarbejderskaren, kan der opstå behov for at omplacere den enkelte virksomhed.
Virksomheder, der vokser i medarbejderantal udover grænsen på de 250, har to muligheder. Enten bliver de stående i den fælles risikopulje, eller også skifter de til deres egen selvstændige risikogruppe.
De virksomheder, der vælger overgang til selvstændig risikogruppe, skal være opmærksomme på, at niveauet for stop-loss præmier derved ændres. Virksomheder, der skal omplaceres fra deres egen selvstændige risikogruppe til den fælles risikopulje, har intet valg.
Effekt på det et-årige regnskab
AP pension omplacerer virksomheder til en 1. januar med tre måneders varsel. Hvis virksomheden har været med til at skabe et overskud fra den hidtidige risikopulje/risikogruppe på det et-årige regnskab, får virksomheden deres andel heraf. Overskuddet udbetales til medarbejderne medio året efter opgørelsesåret.
Stop-loss præmiesatser
For virksomheder med selvstændig risikogruppe afhænger stop-loss præmien af antallet af medarbejdere. For virksomheder i den fælles risikopulje sammentælles antallet af medarbejdere i alle virksomheder, der deltager i risikopuljen: Se satserne i tabel 3.
Ændring af risikopræmier og stop-loss præmier
Hvis det viser sig, at skadesforløbet er i ubalance i forhold til de beregnede risikopræmier, har AP Pension mulighed for at regulere præmierne dels for den enkelte virksomhed, dels for gruppen som helhed.
Den enkelte virksomhed vil i givet fald blive orienteret herom senest tre måneder før en 1. januar.
| Antal medarbejdere i den selvstændige risikogruppe/ den fælles risikopulje |
Hvis medarbejderne afgiver helbredsoplysninger ved indtræden |
Hvis medarbejderne ikke afgiver helbredsoplysninger ved indtræden |
| 250-499 | 30 pct. |
35 pct. |
| 500-999 | 25 pct. |
30 pct. |
| 1000-1999 | 20 pct. |
25 pct. |
| 2000- | 15 pct. |
20 pct. |
Tabel 3: Stop-loss præmiesatser
Har du spørgsmål?
Kontakt os på telefon 3916 5000 eller email@appension.dk.
| Hvor god var denne information? | ||||||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Meget dårlig | Meget god | |||||










