Behandlingsforsikring
Med en behandlingsforsikring er man sikret en hurtig og effektiv behandling hos speciallæger og på privathospitaler, så langvarige sygdomsforløb begrænses mest muligt.
Forsikringen omfatter:
- Diagnosticering og forundersøgelser hos speciallæge
- Indlæggelse, operation og behandling på private hospitaler og klinikker
- Genoptræning (f.eks. fysioterapi og kiropraktorbehandling), sygepleje i hjemmet samt diætist.
Forsikringen dækker hele døgnet, dvs. både på arbejde og i fritiden.
Behandlingsforsikringen varetages af Mølholm Forsikring A/S.
Særlige fordele
Behandlingsforsikringen giver bl.a. følgende fordele:
- Der er behandlingsgaranti, dvs. at der går højst 10 hverdage fra godkendelsen af en anmeldelse til, at undersøgelse eller behandling på et privathospital starter.
- Der skal ikke afgives helbredsoplysninger for at få forsikringen.
- Der er rabatordninger på kosmetiske operationer.
- Man kan blive behandlet hos fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut eller psykolog.
- Man kan få tilskud til behandling hos ergoterapeut og akupunktør.
- Man kan blive behandlet for alkohol- og medicinmisbrug.
Hvem kan få en behandlingsforsikring
De fleste har en behandlingsforsikring via deres arbejdsgiver. Hvis ikke man har en behandlingsforsikring via sin arbejdsgiver, kan man selv tegne forsikringen som privatperson. Præmien er 2.495 kr. om året. Ordningen løber helt til det fyldte 70. år, men skal være startet, inden man fylder 60 år. Efter det 60. år stiger den årlige præmie til 2.695 kr.
Mulighed for familiedækning
Når man tegner behandlingsforsikringen, har man også mulighed for at tegne en forsikring med tilsvarende dækning for sin ægtefælle eller samlever, hvis vedkommende er under 60 år og har samme folkeregisteradresse som den forsikrede.
Hvis man har forsikret sin ægtefælle eller samlever, bliver alle ens børn under 21 år dækket gratis af forsikringen, uanset om de er hjemmeboende eller ej.
Ønsker man kun børnedækning, er prisen 599 kr. helårligt pr. barn
Den samlede præmie for børnedækning kan ikke overstige præmien for en ægtefælle eller samlever.
Hvis man får brug for behandlingsforsikringen
Se, hvordan man bruger behandlingsforsikringen på www.appension.dk/behandling
Fratrædelse
Medarbejdere udtræder af ordningen i forbindelse med fratrædelse.
Skat
Fra og med 2012 er en arbejdsgiverbetalt behandlingsforsikring delvist skattepligtig. Det betyder, at den vil koste dig 350-550 kr. om året, afhængig af din indkomst.
Spørgsmål og rådgivning
Mølholm Forsikring A/S
Finlandgade 1, 2. th.
Tlf.: 6520 2120
Fax: 6520 2121
info@behandlingsgaranti.dk
Læs mere om behandlingsforsikringen på www.behandlingsgaranti.dk
| Hvor god var denne information? | ||||||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Meget dårlig | Meget god | |||||










